Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet nr. 2, september 2005


Mange formuleringer ud fra aktivstoffet imidacloprid


I Cheminovas laboratorier arbejdes intenst med udvikling af nye formuleringer – brugsklare sprøjtemidler – der skal give øgede konkurrencemæssige fordele.

 

Aktivstoffet imidacloprid har ligesom en række andre aktivstoffer nogle grundlæggende egenskaber, der gør det interessant som udgangsmateriale for udvikling af brugsklare sprøjtemidler. Hvert aktivstof danner ofte grundlag for et meget stort antal formuleringer udviklet i konkurrencen mellem de mange aktører på markedet. Formuleringerne har ofte vidt forskellige karakteristika og brugsformål. Det enkelte aktivstofs egenskaber giver her nogle væsentlige begrænsninger og muligheder – for imidacloprids vedkommende synes perspektiverne dog særdeles interessante.

 

Cheminovas udviklingsafdeling har gennem flere år arbejdet intenst med udvikling af nye brugsklare sprøjtemidler ud fra imidacloprid. Ved udvikling af formuleringerne er der tre områder, der især skal tages højde for: De anvendelsesmæssige krav, den kemiske stabilitet og den biologiske effektivitet. Imidacloprid har god kemisk stabilitet samt høj og bred biologisk effektivitet, som tillige er systemisk. Det gør stoffet anvendeligt i mange sammenhænge, og derfor er der også udviklet flere forskellige typer formuleringer.

 

Formuleringer til udsprøjtning og bejdsning

Cheminovas nye formuleringer omfatter tre typer til behandling af planterne, medens de vokser på marken, og to til bejdsning af frø.

 

De tre typer imidaclopridformuleringer til markbrug er:

  • Opløselig væske (opløsning af imidacloprid i organiske opløsningsmidler).
  • Suspensionskoncentrat (opslæmning af imidaclopridpartikler i vand).
  • Vandopløseligt granulat (granuller indeholdende imidacloprid).

Alle tre typer opløses i vand i sprøjtetanken.

 

De to typer formuleringer af imidacloprid til frøbejdsning er:

  • Suspensionskoncentrat (opslæmning af imidaclopridpartikler i vand tilsat farve).
  • Pulver (pulver indeholdende imidacloprid og farve).

Begge typer anvendes enten ufortyndet eller tilsat en mindre mængde vand. Farven i frøbejdseformuleringerne gør det muligt at skelne behandlede frø fra ubehandlede.

 

Formuleringerne skal gøre en forskel

Med stadig færre nye aktivstoffer på markedet får arbejdet med udvikling af formuleringer ud fra de kendte aktivstoffer større og større betydning i konkurrencen. For Cheminovas vedkommende vil det omfattende arbejde i udviklingsafdelingen de kommende år ud over de nævnte typer brugsklare sprøjtemidler derfor også resultere i nye typer formuleringer indeholdende imidacloprid og andre aktivstoffer. Det vil gøre imidacloprids i forvejen store anvendelsesområde endnu bredere og øge Cheminovas konkurrenceevne og dermed produktets lønsomhed.

 

Artiklen fra Magasinet kan hentes her  .pdf (130 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her  .doc (33 KB)

 

 


Øvrige artikler:


Ny næstformand i bestyrelsen

Møder med analytikere og investorer

Tilfredsstillende halvårsresultat

Uddrag fra halvårsrapporten for 1. halvår 2005

Succes for New Commander trailersprøjten

Imidacloprid styrker produktporteføljen markant

Skamol-isolering til Nigerias største cementfabrik

Sprøjteudstyr og sprøjteteknik

Effektive og miljøvenlige plantebeskyttelsesmidler

Mere effektiv dyrkning af landbrugsjorden

Korn og soja – vigtige afgrøder

Udviklingslandene ønsker mere kød

Halvanden gange så mange mennesker i 2050

Aktiekursen fordoblet

Plantebeskyttelse grundlaget for udviklingen

Auriga Magainet nr. 2, september 2005


Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet 2005, nr. 2 Mange formuleringer ud fra aktivstoffet imidacloprid

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info