Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet nr. 1, maj 2006


Ny generation isoleringsprodukter fra Skamol


Skamol har udviklet en ny generation af isolerende sprøjtemasser, der anvendes ved reparation af industrielle anlæg i for eksempel cement-, stål- og petrokemiske industrier. Udviklingsindsatsen har resulteret i foreløbig to produkter, der anvendes til isolering ved temperaturer på op til henholdsvis 900 og 1.100 grader Celsius, og som indeholder vermikulit og kalciumsilikat som isoleringsmaterialer. Produkterne har en lavere vægt end tilsvarende, konkurrerende produkter, men fortsat høj styrke og isoleringsværdi. Tests af produkterne ved opsprøjtning har vist stor vedhæftningsevne og betydeligt reducerede spildmængder i forhold til andre produkter.

 

Fra Mors til reparationer over hele verden

De nye sprøjtemasseprodukter bliver produceret ved vermikulitfabrikken på Mors, hvor et mindre pilotanlæg netop er taget i brug. De kommende måneder vil produkterne blive introduceret gennem etablerede distributionskanaler og anvendt ved de første reparationsarbejder flere steder i verden. Hidtil har Skamol alene markedsført plader og andre emner af blandt andet vermikulit og kalciumsilikat, men introduktionen af den nye isoleringssprøjtemasse GunLite® vil styrke positionen som leverandør af specialiserede isoleringsprodukter til industrien.

 

 

Artiklen fra Magasinet kan hentes her  .pdf (65 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her  .doc (25 KB)


Øvrige artikler:


Forskningsprojekter ud fra høfde 42

Uddrag fra delårsrapporten for 1. kvartal 2006

God position i Tjekkiet og Slovakiet

Tilfredshed med New Commander

Nye datterselskaber på vej

Store investeringer i registrering

Fortsat effektiv produktion

20 nye aktivstoffer under udvikling

Mulige nye produkter identificeres

Business Plan 2010 skal sikre Cheminova fortsat vækst

Stærk platform for fremtiden

Auriga Magasinet nr. 1, maj 2006


Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet 2006, nr. 1 Ny generation isoleringsprodukter fra Skamol

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info