Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet nr. 3, december 2006


Fokus og frasalg i koncernen


Auriga har besluttet at forlade konglomeratstrategien og koncentrere kræfterne om Cheminovas udvikling. Salgsmulighederne for Skamol og Hardi undersøges.

 

For et lille år siden vedtog Auriga en ambitiøs plan for Cheminovas vækst i de kommende år. Planen beskriver, hvordan Cheminova vil kunne øge sin omsætning fra cirka 4 milliarder kroner i dag til cirka 6 milliarder kroner om fem år og samtidig forbedre sin profitabilitet. Midlet er flere nye produkter og en kraftig udbygning af salgsorganisationen med flere og stærkere salgsselskaber i de vigtigste landbrugslande.

 

Cheminovas plan er indgående beskrevet i majnummeret af Auriga Magasinet, som fortsat kan ses på Aurigas hjemmeside.

 

Cheminovas vækststrategi kræver ikke blot finansielle ressourcer, men især en målrettet  indsats af  koncernens ledelse og medarbejdere. Vi har derfor besluttet at koncentrere kræfterne om Cheminova, der er og hele tiden har været Aurigas core business. Som en følge heraf er det besluttet at undersøge mulighederne for et frasalg af vore to øvrige selskaber, Hardi og Skamol.

 

Skamols største forretningsområde er leverancer af isoleringsprodukter til den globale aluminiumindustri, og her er Skamol markedsleder. Hardi er verdens største sprøjtespecialist. Begge har de gennemgået store forandringer i de senere år og står i dag godt rustet til fremtidig vækst i både omsætning og indtjening.

 

Det er således to sunde virksomheder med et stort potentiale, som nu skal finde nye ejere, som vil og kan videreudvikle selskaberne. Vi ved i dag ikke, hvor lang tid der vil gå, inden Hardi og Skamol forlader koncernen. Det vigtigste er at finde de rigtige ejere. På siderne her giver direktørerne for de to virksomheder et lille portræt af selskaberne.

 

 

Fakta

Skamol

Hardi

Forretningsområde

Højtemperaturisolering

Sprøjteudstyr

Grundlagt år

1912

1959

I Auriga-koncernen siden år

1989

1997

Omsætning 2005

201 mio. kr.

1.033 mio. kr.

Medarbejdere i alt

  - heraf i DK

  - heraf i udlandet

185

165

20

1.150

700

450

Hovedsæde

Nykøbing Mors

Taastrup

Lokaliteter i Danmark

Nykøbing Mors, Branden, Fur, Skarrehage, Aalborg

Taastrup

Nr. Alslev

Datterselskaber i udlandet

Tyskland, Frankrig, USA, Canada

USA, Canada, Norge, Sverige, England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Australien

 

 

Hardi – verdens største sprøjtespecialist

Hardi er ved at afrunde et afsnit af sin udvikling, nemlig omstillingen fra sprøjteproducenten, der var dominerende med sine små sprøjter, til at være fremtidens leverandør af også store – og meget store – trailersprøjter.

 

Den første produktserie inden for de kommende generationers trailersprøjter, der blev frigivet til salg, var New Commander. Denne produktserie – som blev introduceret i 2005 – har allerede nu vundet mere end 20 medaljer for fremragende design, gode miljøkvaliteter og nye features. New Commander suppleres nu med yderligere en produktserie, Ranger, som er nærmere beskrevet her i magasinet på side 14.

 

Hardi er med de nye produkter ”klædt godt på” til fremtidens konkurrence om de stadigt større landbrugsbedrifter.

 

På produktionssiden fokuseres på udvikling og optimering af den produktion, som Hardi med fordel i fremtiden selv skal gennemføre. Produktion inden for sprøjtestøbning af plastikkomponenter, spåntagende bearbejdning samt cylinderproduktion er selskabet i færd med at outsource til underleverandører, der er specialister inden for disse områder.

 

Med blandt andet disse tiltag har Hardi fået en fleksibel produktionsstruktur, der til stadighed kan tilpasses til de udsving i efterspørgslen, som markedet for landbrugsmaskiner giver.

 

Kombinationen af den fremtidsrettede produktpalette, som styrker selskabets omsætning og indtjening, og den fleksible omkostningsstruktur, der etableres, vil give Hardi en spændende udvikling i de kommende år.

 

Skamol-vækst vil fortsætte også under en ny ejer

Siden en gennemgribende rationalisering af virksomheden i 2002/2003 har Skamol forfulgt en vækststrategi, der gennem en forbedret kapacitetsudnyttelse på fabrikkerne og en fornyelse af produktprogrammet skal sikre en klar forbedring af indtjeningen. Gode konjunkturer i verden, en aktiv markedsudvikling og introduktionen af flere nye produkter har betydet en vækst i omsætningen i de første tre kvartaler af 2006 på knap 30 procent med vækst inden for alle selskabets fire forretningsområder.

 

Den største vækst er opnået inden for brandsikringsprodukter baseret på introduktionen af kerner til branddøre og marinepaneler indeholdende kalciumsilikat. Salget af indsatse til brændeovne er øget gennem fortsat udvikling af markedet i Nordamerika og Østeuropa og gennem introduktionen af nye overfladebehandlede og malede emner. Afsætningen til den globale aluminiumindustri er øget blandt andet gennem den fortsatte introduktion af nye komplementære produkter. Salget af isoleringsprodukter til den øvrige højtemperaturindustri er øget blandt andet gennem salg af nyudviklede sprøjtemasser og et særligt vermikulitprodukt til stålindustrien.

 

De nye produkter ventes at fortsætte indtrængningen i markedet, mens salget af de etablerede produkter vil blive øget i takt med den fortsat stigende efterspørgsel. Inden for det største forretningsområde, den globale aluminiumindustri, vil en række nye anlæg blive opført over de kommende år til dækning af den fortsatte vækst i forbruget af aluminium, mens de fortsat høje energiomkostninger vil betyde fortsat god efterspørgsel fra såvel sværindustrien som byggeriet.

 

Artiklen fra Magasinet kan hentes her  .pdf (173 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her  .doc (38 KB)

 

 


Øvrige artikler:


Dronning Margrethe besøger Rønland

Delårsrapport for 3. kvartal 2006

Ranger – Hardis nye trailersprøjte

Affaldet samles i stort depot

Nyt rensningsanlæg indviet

Fabriksanlæggene i Panoli

Cheminova med i flere kampagner

Cheminova repræsenteret i mange landsbyer

Markedsudviklingen i et hurtigt voksende marked

Cheminova har en stærk position i Indien

Folkerig stat og stort landbrugsland

Udviklingslandene og Cheminova

Vigtige beslutninger

Auriga Magasinet nr. 3, december 2006


Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet 2006, nr. 3 Fokus og frasalg i koncernen

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info