Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet Arkiv


Weed Eye ukrudtssprøjte på skinner


 

Hardi med i samarbejde om udvikling af nyt koncept for mere miljøvenlig sprøjtning af ukrudt på jernbaner. Videokameraer og en computer styrer sprøjteudstyret, så der alene sprøjtes, når der er ukrudt.

 

Hos Hardi International A/S har man gennem nogle år samarbejdet med blandt andet Banestyrelsen og Danmarks JordbrugsForskning om at udvikle et sprøjtekoncept "Weed Eye", der skal finde ukrudt på banelegemer og begrænse udsprøjtning af bekæmpelsesmidler til netop disse ukrudtsplanter.

 

Konceptet indeholder foruden sprøjteudstyr flere videokameraer og en computer monteret på en jernbanevogn. Ved kørslen hen ad jernbanelegemet affotograferer videokameraerne sporarealerne og videresender informationerne til computeren. I computeren analyseres det affotograferede, og er der tale om plantevækst ved sporet, sendes signal videre til åbning af dyserne i sprøjteudstyret et ganske kort øjeblik, så ukrudtet - og kun det og et meget snævert nærområde tæt på ukrudtet - rammes.

 

Fra 25 km/t til 45 km/t

Foruden en hensigtsmæssig placering af det forskellige udstyr kræver det naturligvis både præcision og hurtighed at få systemet til at fungere optimalt. Med den foreløbige teknik i Weed Eye har man gode resultater ved kørsel på op til 25 km/t ad skinnerne. Siden starten af projektet kan ny videoteknik klare 45 km/t, der er den foretrukne hastighed for sprøjtning i de trafiktynde nattetimer.

 

- Da ukrudt og plantevækst ved jernbanespor udgør en stor sikkerhedsrisiko, og da man samtidig har et stort ønske om at gøre sprøjtningen mere miljøvenlig, gøres der en stor indsats fra Hardi og de øvrige samarbejdspartnere for at kunne nå op på højere hastigheder, forklarer agrochef Per Gummer Andersen. - Udsigterne er da også særdeles gode, idet det primært drejer sig om udskiftning til hurtigere digitalkameraer.

 

Videre perspektiver

Weed Eye projektet er et af flere teknologiprojekter, som Hardi løbende deltager i for at udvikle og afprøve ny teknologi. Med sin kombination af kamerateknik og computerstyring har projektet imidlertid vakt særlig interesse.

 

- I fremtiden vil kamerateknik ikke bare kunne finde planter og computere bestemme, om der skal sprøjtes eller ej, siger Per Gummer Andersen. - Den nye teknologi vil også tilføre sprøjtefunktionerne flere og flere automatiserede registreringer og styringer med øget kvalitetssprøjtning til følge.

 

 

Artiklen fra Magasinet kan hentes her AM-2001-1-s12.pdf (37 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her Weed Eye til Banestyrelsen.doc (22 KB)


Øvrige artikler:


 Weed Eye ukrudtssprøjte på skinner

 Svampemidler nyt forretningsområde for Cheminova

 Skandinavisk centralisering med bedre kvalitet og kundeservice

 Fordobler produktionen af konserveringsmidler

 Cementeret i cementindustrien over hele verden

 Pyrethroidbyggeri godt i gang på Rønland

 Fremgang i omsætningen på 8%

 Hardi på ved tilbage på sporet

 Auriga - Status og fremdrift

 Auriga Magasinet nr. 1, April 2001


Til toppenTil toppen

Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet Arkiv 2001, nr. 1 Weed Eye ukrudtssprøjte på skinner

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info