Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet nr. 2, december 2003


Det tog lidt tid at komme i gang


 

Cheminova har produceret glyphosat i 10 år. Utallige forsøg blev udført i bestræbelserne på at finde den optimale kemiske proces, før den egentlige produktion kunne starte i 1993.

 

Da et par forskningskemikere i midten af 70’erne kom tilbage til Cheminova fra en konference og berettede, at aktivstoffet glyphosat måske var interessant at holde øje med, var det samtidig begyndelsen til en helt ny produktion på virksomheden.

 

– Stoffet havde ikke umiddelbart ligget for at blive testet som ukrudtsbekæmpelsesmiddel. Monsanto patenterede stoffet i 1971, og her på Cheminova startede de første litteraturundersøgelser i 1981. For os var det en helt ny form for fosforkemi, som lå meget langt fra vores traditionelle produktion. Midt i 80’erne besluttede vi for alvor at sætte gang i procesudviklingsarbejdet for at være klar til en egentlig produktion, når Monsantos patent udløb i 1991, husker kemiingeniør Jens Christensen, der var projektleder på glyphosatprojektet.

 

Sammen med sine kolleger gennemførte han utallige forsøg, analyser og vurderinger for at finde frem til den optimale kemiske proces, som først i meget lille målestok i laboratoriet og siden i større skala i forsøgsafdelingen valgtes til det endelige produktionsanlæg.

 

– Vi arbejdede i et langt parallelt forløb med to forskellige processer, før vi traf den endelige afgørelse om en teknisk set kompliceret løsning, men vi kunne godt se, at det var den bedste, fortæller Jens Christensen.

 

Tæt samarbejde

Tidligt i udviklingsarbejdet blev forsøgsafdelingen inddraget i projektet for at sikre, at en lang række praktiske forhold ved opbygningen af et egentligt anlæg blev afklaret.

 

– Det var for eksempel spørgsmålet om, hvorvidt det kunne lade sig gøre at køre processen kontinuerligt, som vi normalt foretrak, men det viste sig ikke at være muligt. Et andet forhold var håndteringen af faststoffer. Også dette forhold krævede mange forsøgsopstillinger og justeringer, uddyber Jens Christensen.

Deadline for indsatsen var udløbet af patentbeskyttelserne i starten af 90’erne, hvor Cheminova skulle være klar til introduktionen af glyphosat på en række vigtige markeder i hele verden.

 

Fra gryde til gryde

– Produktionen af glyphosat kan populært sagt sammenlignes med at lave mad hjemme i sit køkken. Man har en række ingredienser, der blandes – og efter et stykke tid har man måltidet klart. I princippet foregår glyphosatproduktionen "fra gryde til gryde" i en række komplicerede processer, før man har det færdige produkt, forklarer Jens Christensen.

 

I løbet af efteråret 1993 startede produktionen af glyphosat efter års forberedelse. Med til billedet hører også, at andre afdelinger på Cheminova sørgede for registrering af produktet på de forskellige markeder, ligesom hele salgsarbejdet blev grundigt forberedt. Sikkerhed og miljøpåvirkning var andre vigtige forhold, som også skulle undersøges til bunds, før produktionen kunne begynde.

 

– Som forventet var der nogle indkøringsvanskeligheder med blandt andet det rette valg af det store antal pumper på det helt nye produktionsanlæg, som derfor i den første periode hele tiden blev optimeret. Vi indså hurtigt, at produktionskapaciteten måtte fordobles fra de planlagte 2.500 tons om året til 5.000 tons – og siden blev anlægget yderligere udbygget, så Cheminova i dag producerer ca. 10.000 tons glyphosat om året, siger Jens Christensen.

 

Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (142 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her  .doc (24 KB)

 


Øvrige artikler:


 Ny direktør i Skamol A/S

 Kvartalsrapport for tredje kvartal 2003

 Moler og “anmeldte rettigheder”

 Vellykket flytning til Nr. Alslev

 Rekordordre på 34 tågesprøjter

 Der er ingen grund til bekymring

 Genmodificerede afgrøder

 Reduceret jordbearbejdning i fortsat fremgang

 Det tog lidt tid at komme i gang

 Glyphosat er det største enkeltprodukt fra Cheminova

 Udryddelsesprogram mod bomuldssnudebille

 Større fokus på Auriga-aktien i MidCap+

 Cheminova er fortsat Auriga-koncernens stærke lokomotiv

 Auriga Magasinet nr. 2, december 2003

 Auriga Magasinet nr. 2, december 2003


Til toppenTil toppen

Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet Arkiv 2003, nr. 2 Det tog lidt tid at komme i gang

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info