
	English

Auriga Magasinet nr. 2, december 2003

Genmodificerede afgrøder

Fordelene ved de genmodificerede afgrøder kan synes indlysende, men forbrugerne føler samtidig en umiddelbar frygt ved begreber som gensplejsede fødevarer.

– Udvikling af glyphosatresistente afgrøder er interessant, fordi man med en til to sprøjtninger med glyphosat kan kontrollere hele spektret af ukrudt uden at skade afgrøden. Dermed reduceres belastningen af miljøet fra forskellige plantebeskyttelsesmidler betragteligt, og for den enkelte landmand betyder det også lavere omkostninger og en lettere bekæmpelse af ukrudtet i afgrøden.

Sådan vurderer Henrik Schlosser, der er teknisk chef for herbicider fra Cheminova, den bioteknologiske udvikling, som specielt i Europa har affødt en stærk offentlig debat om hele GMO-problematikken.

Forædling af planter har været kendt i århundreder i verden, men bioteknologien er kun nogle få årtier gammel. Således blev de første genmodificerede sojabønner godkendt og dyrket i 1996 i USA efter års videnskabelige forberedelser i laboratorier. Her søgte man og fandt de gener, der gør afgrøden resistent over for ukrudtsmidlet glyphosat efter at være splejset ind i plantecellerne.

– Fra 1996 steg arealerne med glyphosatresistente sojabønner voldsomt, så man i år 2000 dyrkede 85% af sojaen i Argentina og 65% i USA på denne måde. I dag er al soja i Argentina resistent over for glyphosat, mens det tilsvarende tal i USA er steget til ca. 80% af markedet, fortæller Henrik Schlosser.

Flere fordele

Fordelene ved de genmodificerede afgrøder er flere. Omkostningerne til plantebeskyttelse reduceres ganske betragteligt og opvejer mange gange den merpris, den enkelte landmand skal betale for sojabønnefrøene.

– Endnu mere vigtigt er det, at ukrudtsbekæmpelsen er blevet helt simpel, idet der kun skal anvendes et enkelt produkt, glyphosat, som oven i købet karakteriseres som det mest skånsomme over for miljøet, påpeger Henrik Schlosser. – Tidligere var det ofte nødvendigt at blande forskellige produkter for at kontrollere det uønskede ukrudt, og det var også meget afgørende, hvornår man satte bekæmpelsen ind. Hvis eksempelvis dårligt vejr forhindrede bekæmpelsen af ukrudtet på det optimale tidspunkt, kunne det medføre en kraftig forøgelse af doseringen, der skulle anvendes for at bekæmpe ukrudtet.

Selv med meget små doser glyphosat er det muligt at opnå en effektiv ukrudtsbekæmpelse i de genmodificerede afgrøder, og bekæmpelsen forbedres via udviklingen af stadig mere moderne sprøjteudstyr med en præcis computerstyret dosering.

– Der har ikke været nogen større diskussion om de genmodificerede sojabønner i USA, Canada og Argentina. Og i forhold til fordelene har problemerne været minimale for landmændene, fastslår Henrik Schlosser.

Modstand i Europa

De genmodificerede afgrøder har derimod mødt stor modstand i Europa – udtrykt som en modstand mod gensplejsede fødevarer, der jo er slutproduktet for en stor del af landbrugsproduktionen.

– Forbrugerne, som primært har protesteret, har ikke kunnet se den store fordel ved genteknologien og har været imod teknologien af etiske grunde, men også fordi man har frygtet teknologiens langsigtede påvirkninger af befolkningens sundhed, oplyser Henrik Schlosser.

Landmænd har udtrykt en skepsis over for, at man var tvunget til at anvende glyphosat som det eneste virksomme plantebeskyttelsesmiddel, så der alene var tale om et kommercielt anliggende fra producenternes side.

– Det er ikke tilfældet, idet man frit kan vælge det middel, man ønsker, kommenterer Schlosser denne skepsis. – Frygten for konsekvenserne af, at det indsplejsede gen vil sprede sig til vilde slægtninge i naturen, er også ubegrundet, og generelt viser forløbet, at ingen af forudsagte katastrofer som blandt andet udviklingen af monsterlignende ukrudtstyper har vist sig at have noget på sig.

Forædling af fødevarer

Når forskellige firmaer i vores branche har investeret op mod 50 milliarder kroner i udvikling af genmodificerede afgrøder, er formålet ikke primært at sælge flere plantebeskyttelsesmidler.

– Det samlede verdensmarked for plantebeskyttelsesmidler andrager ca. 200 milliarder kroner. Og hvis formålet udelukkene var at få lov at sælge sine egne plantebeskyttelsesmidler eller sælge planter, der selv kan forsvare sig mod insekter og svampe, ville en sådan investering aldrig kunne retfærdiggøres. Markedet for forædlede landbrugsvarer er derimod mange, mange gange større, og det er perspektiverne med eksempelvis at kunne forædle planter, hvis frø kan anvendes til en lang række industrielle og farmaceutiske formål, der er interessante, mener Henrik Schlosser.

Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (118 KB)