Auriga Magasinet nr. 2, december 2003
Rekordordre på 34 tågesprøjter
Efter flere måneders intenst salgsarbejde sammen med en af de største spanske maskinforhandlere lykkedes det i slutningen af oktober for Hardi at få en ordre hjem på 34 Mercury tågesprøjter til nogle store kooperativer i Sydspanien.
Alle 34 sprøjter er trailersprøjter og de fleste af dem den store model på 3.500 liter med de højtydende blæserenheder af axial-typen, der med sin høje og ensartede luftydelse og fordeling af op til 85.000 m3/t gør det muligt at sprøjte med høj hastighed selv i tætte og vanskelige plantagekulturer som eksempelvis oliven. Sprøjterne produceres på Hardis spanske fabrik i Lleida. Her fremstiller man tågesprøjter til ethvert sprøjteformål – i buske og træer. Levering af sprøjterne sker fra midten af november til midten af december i år.
Spanien er verdens største producent af oliven og blandt de største eksportører af både oliven og olivenolie. Samtlige 34 sprøjter skal bruges i de store olivenområder i det sydlige Spanien.
Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (53 KB)
Teksten fra artiklen kan hentes her .doc (21 KB)
Øvrige artikler:
|