
	English

Auriga Magasinet nr. 1, juni 2004

Forskningsfonden giver Aarhus Universitet nogle frihedsgrader

Børsintroduktionen i 1986 skabte et stærkt økonomisk grundlag i Aarhus Universitets Forskningsfond, der bl.a. gennem aktiviteterne i ejendomsselskabet har realiseret nogle konkrete byggeprojekter, som Aarhus Universitet ellers ikke havde haft mulighed for at gennemføre.

Rektor for Aarhus Universitet og formand for bestyrelsen for Aarhus Universitets Forskningsfond, Niels Chr. Sidenius, påpeger, at Forskningsfonden set i et historisk lys har medvirket til, at uddannelsesinstitutionen har kunnet agere lidt mere frit i forhold til de til tider stramme økonomiske bevillinger fra Finansloven.

- Alene i kraft af Fondens rådighedskapital, der blev tilført mange midler ved børsintroduktionen i 1986, har Aarhus Universitet haft ikke blot nogle penge, men også en høj grad af frihed til at realisere en række store projekter gennem specielt de seneste 10-15 år, mener rektor Niels Chr. Sidenius.

Han peger i den forbindelse på Forskningsfondens Ejendomsselskab, der har gjort udbygningen af universitetet mulig gennem investeringer i bl.a. Nobelparken og

IT-Parken på Katrinebjerg.

- Havde det ikke været for Forskningsfondens midler, var den interne økonomi på universitetet anderledes. Det er nødvendigt at frigøre økonomiske midler for bl.a. at imødekomme de faglige krav, som man i det nye årtusinde stiller til en institution som Aarhus Universitet. Vi har kunnet foretage de nødvendige investeringer på mange områder i et tempo, der fremtidssikrer institutionen, siger rektor Niels Chr. Sidenius.

Robusthed

Forskningsfondens egenkapital sikrer, at Aarhus Universitet op gennem årene har været ganske robust - både i forhold til nødvendige investeringer og i forhold til de årlige uddelinger af midler til en lang række projekter.

Tidligere omfattede bevillingerne næsten udelukkende enkeltprojekter efter individuelle ansøgninger, men specielt siden 80’erne har bevillingerne ændret sig til også at omfatte betydelige støttebeløb til større forskningsprojekter og -programmer.

- Afkastet fra fondens aktiviteter er i forhold til den samlede omsætning på universitetet på ca. 2 milliarder kroner måske ikke så iøjnefaldende, men midlerne er omvendt af betydelig størrelse målt i forhold til de eksternt tilførte midler ud over finanslovsbevillingen til Aarhus Universitet. Men pengene har ekstra stor værdi, fordi der så at sige er tale om frie midler uden de bindinger, som normalt følger med finanslovsbevillingerne og de eksterne bevillinger. Midlerne fra Forskningsfonden kan således bl.a. bruges strategisk til at støtte nye forskningsinitiativer og på den måde være med til at sikre den fortsatte udvikling af Aarhus Universitet. Derfor er vi naturligvis fortsat meget interesseret i udviklingen i Auriga-koncernen. Selv om Forskningsfonden er meget robust, så ser vi gerne et stadig større overskud fra koncernen, slutter rektor Niels Chr. Sidenius.

----------------------------------------

Eksempler på projekter støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond:

Forskningsformidling mv.

Illerup Ådal fundene

Skjern Å projektet

Antikmuseet (ombygning)

Steno Museet

Forskningscentre mv.

Bioinformatik

Kulturforskning

Pervasive Computing

Registerforskning

Multireligiøse studier

Forskeruddannelse

Infrastruktur

Støtte til ibrugtagning af nye

bygninger (forskningsfaciliteter)

Støtte til udbygning af universitetets IT-struktur

Donerede bygninger

Aarhus Universitets Forskningsfond udgiver hvert år en trykt årsberetning med nærmere omtale af støttede projekter. Årsberetningen for 2003 udkommer primo juni 2004.

Fondens aktiver pr. 31. december 2003:

T.kr.

Auriga Industries
952.521

Ejendomsselskabet
371.113

Forskerpark Aarhus
6.047

Østjysk Innovation
7.018

Aktier i øvrigt
143.377

Danske obligationer
284.887

Øvrige aktiver
18.847

Balance
1.783.810