Auriga Magasinet nr. 1, juni 2004
Generalforsamling i Auriga
Mange deltog i selskabets generalforsamling på Rønland, som man i år havde valgt at optage på video af hensyn til de endnu flere, der ikke havde mulighed for at deltage i arrangementet den sidste dag i april.
Der var ikke mange ledige pladser tilbage i det store auditorium på Rønland, da Auriga fredag den 30. april om eftermiddagen holdt sin ordinære generalforsamling. Af i alt 150 tilmeldte deltog knap 125 i arrangementet.
Dagsordenen for generalforsamlingen var den sædvanlige på i alt seks punkter. De tre første med henholdsvis beretning, regnskab og resultatdisponering, dernæst to om valg til bestyrelse og revision, og endelig til sidst punktet om fremsatte forslag.
Forløbet i korte træk
Povl Ulrik Skifter aflagde som formand for bestyrelsen beretning. Han nævnte blandt andet, at:
- Auriga-koncernen havde fremgang i omsætning og indtjening i 2003.
- Koncernens cash flow var fastholdt på højt niveau.
Cheminova havde opnået et tilfredsstillende resultat, hvorimod Hardi og Skamol ikke havde levet op til forventningerne.
- Aurigas resultat for 1. kvartal 2004 var væsentligt bedre end sidste år efter fremgang for alle tre datterselskaber.
- Forventningerne til hele 2004 fastholdes.
Herefter fremlagde direktør Mogens Nehen-Hansen resultatopgørelse og status samt forslag om resultatdisponering.
Efter de to indlæg blev ordet givet frit for en fælles drøftelse i forsamlingen af de tre punkter om beretning, regnskab og resultatdisponering. Herunder var der blandt andet indlæg fra selskabets to største aktionærer Aarhus Universitets Forskningsfond ved rektor Niels Chr. Sidenius og Arbejdsmarkedes Tillægspension ved portfolio manager Per Jørgensen.
Under punkterne om valg til bestyrelse og revision fulgte generalforsamlingen bestyrelsens indstilling om genvalg, ligesom man under de fremsatte forslag gik ind for en nedsættelse af valgperioden fra fire år til to år for generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen.
Generalforsamlingen på internet
Som noget nyt har Auriga i år valgt at lade generalforsamlingen optage på video. Formålet er at give de mange aktionærer og andre interesserede, som ikke har haft lejlighed til at deltage i arrangementet på Rønland, mulighed for senere at se hele eller dele af generalforsamlingen på nettet.
Ud over gengivelsen af generalforsamlingen på selskabets hjemmeside kan man samme sted tillige se en kort præsentationsvideo af nogle minutters varighed. Den indeholder ud over interviews fra generalforsamlingen en række øvrige klip og informationer.
|
Uddrag fra rektor Niels Chr. Sidenius’ indlæg på Aurigas generalforsamling den 30. april 2004:
- Forskningsfonden tager det foreslåede udbytte på 2,40 kr. pr. aktie til efterretning. Der er måske nogle her i salen, der ikke ved, hvad Forskningsfonden bruger sit afkast til. Jeg vil her henvise til Forskningsfondens egen årsberetning, der udkommer om cirka en måned, og til et kommende nummer af Auriga Magasinet, der belyser flere af de forskningsaktiviteter og byggeprojekter, som Forskningsfonden eller dets ejendomsselskab har stået for til fordel for Aarhus Universitet, som formålet med Forskningsfonden er. Et konkurrencedygtigt universitet har brug for de handlemuligheder, der viser sig gennem Forskningsfondens aktiviteter, og derfor ser fonden selvfølgelig gerne en fremtidig vækst i udbyttet.
|
Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (124 KB)
Teksten fra artiklen kan hentes her .doc (23 KB)
Øvrige artikler:
|