
	English

Auriga Magasinet nr. 3, november 2004

Bladsprøjtning og frøbejdsning

Flutriafol anvendes til bekæmpelse af svampeangreb i en lang række afgrøder - med traditionel bladsprøjtning og som frøbejdsningsmiddel.

Flutriafol hører til gruppen af triazoler, der i høj grad har været medvirkende til det stigende høstudbytte på især kornsorter som hvede og byg.

- I starten af halvfjerdserne begyndte man i Europa at intensivere korndyrkningen som følge af favorable støtteordninger i EU. Den intensive planteavl medførte også flere svampeangreb, som det var nødvendigt at kontrollere. Det viste sig, at triazolerne var et godt og effektivt middel mod disse svampeangreb, der uden plantebeskyttelse ville resultere i store udbyttetab for landmanden, forklarer teknisk chef Henrik Schlosser fra Cheminova.

Triazolerne udgør cirka en femtedel af svampemidlerne, og af dem har flutriafol den særlige fordel, at det virker systemisk ved traditionel bladsprøjtning.

- Det betyder, at når landmanden bekæmper angreb fra skadevoldere i sin kornmark - typisk med flere produkter samtidig - så spreder flutriafol sig i planten og har effekt, mens den vokser. Flutriafol er derfor et meget effektivt middel mod mange forskellige svampeangreb, og vigtigt er det også, at svampene ikke udvikler resistens i nævneværdig grad over for flutriafol, som det er tilfældet med de fleste andre svampemidler, pointerer Henrik Schlosser.

Effektivt i andre afgrøder

Flutriafols gode egenskaber blev først konstateret i korn, raps og roer, men i de senere år har det vist sig, at svampemidlet også er effektivt over for svampeangreb i en lang række andre vigtige afgrøder.

- Det gælder for eksempel svampeangreb i kaffe, bananer, vin, frugt og andre grønsager samt sojabønner, fortæller Henrik Schlosser.

Afgørende for effekten af svampebekæmpelsen er, at landmanden i rette tid konstaterer svampeangrebet, så han kan sammensætte den optimale blanding af produkter til bladsprøjtningen ud fra blandt andet et økonomisk aspekt.

- Det er ikke usædvanligt, at svampeangreb kan forårsage direkte udbyttetab på 10-20% i korn. Under specielle omstændigheder helt op til 50%. Anvendes flutriafol på det optimale tidspunkt, kan bekæmpelsen ske med en meget lav dosis af produktet - og disse forhold har selvfølgelig økonomisk betydning for landmanden, fastslår Henrik Schlosser.

Frøet vaccineres

Der er en lang tradition for frøbejdsning som middel til at bekæmpe udsædsbårne sygdomme i korn.

Tidligere anvendte man kviksølv som frøbejdsningsmiddel, men i starten af 1980’erne begyndte man at bruge triazoler til dette formål.

- Flutriafol hører til de 3-4 svampemidler, som både virker effektivt mod svampeangreb ved bladsprøjtning, og som kan optages via indtrængning i frøkernen. På den måde "vaccineres" frøet ved bejdsningen mod en række sygdomme. De kan blandt andet vise sig ved, at kernen er helt væk, når kornet høstes, siger Henrik Schlosser.

Frøbejdsningen sker enten, før såsæden hentes på foderstofforretningen, eller ude hos landmanden med mobile anlæg.

- I dag anvendes mere end 80% af flutriafol fra Cheminova til traditionel bladsprøjtning, mens cirka 15% af vort salg sker til frøbejdsning, slutter Henrik Schlosser.

Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (557 KB)