Auriga Industries A/S
dot
dot

Auriga Magasinet nr. 3, november 2004


Cheminovas svampemiddelforretning er en succes


 

Cheminova er nu repræsenteret på alle 3 hovedområder for plantebeskyttelse.

 

Det samlede verdensmarked for plantebeskyttelsesmidler udgør ca. 27 milliarder USD og omfatter tre hovedgrupper, nemlig insektmidler, ukrudtsmidler samt svampemidler.

 

Historisk har Cheminova i mange år haft en stærk position på markedet for insekt- midler, der udgør omkring en fjerdedel af verdensmarkedet.

 

Markedet for ukrudtsmidler udgør cirka halvdelen af det samlede verdensmarked for plantebeskyttelsesmidler, og Cheminova etablerede sig på dette marked for en halv snes år siden med produktet glyphosat.

 

- Vi har været meget fokuserede på dette marked med en række forskellige produk- ter, som er introduceret med succes på alle vigtige markeder. Glyphosat er i dag såle- des vort største enkeltprodukt, fortæller administrerende direktør Bjørn Albinus fra Cheminova.

 

Interesse for svampemidler

I mange år har Cheminovas salgsdatterselskaber haft en række produkter fra eksterne producenter med i porteføljen, men naturligvis har det samtidig været en klar strategi at oparbejde et harmonisk produktprogram, der passer til slutbrugerens behov for plantebeskyttelsesmidler.

 

- Derfor har vi også interesseret os for at udvikle svampemidler som eget forretnings- område. Det globale marked udgør ca. 6 milliarder USD. Samtidig med vores interesse for dette nye forretningsområde begyndte en større omstrukturering i 1990’erne, som indebar en stærk koncentration i branchen. Det havde blandt andet den konsekvens, at en række produkter blev udbudt til salg i henhold til EU-lovgivningen om dominerende positioner af store producenter i visse markeder, forklarer Bjørn Albinus.

 

Cheminova har derfor de senere år købt en række produkter fra konkurrenter, og det var også tilfældet, da Cheminova i april 2001 erhvervede den globale flutriafolforretning i forbindelse med fusionen mellem Novartis og Zeneca til Syngenta.

 

- Vi har opnået den ønskede udvidelse af produktporteføljen samtidig med, at vi med blandt andet det nye svampemiddel har fået adgang til nye vigtige markeder i for eksempel Sydamerika, fastslår Bjørn Albinus.

 

Perspektiverne

Cheminovas køb af flutriafolforretningen var på mange måder banebrydende for virksomhedens nye strategi.

 

Det var det første svampemiddel, der blev distribueret og solgt af Cheminova, og det var første gang, Cheminova havde et stort produkt, der ikke blev produceret på Rønland i Vestjylland.

 

- Det gav stor travlhed i den første tid efter overtagelsen, men allerede efter få måneders forløb kunne vi konstatere, at vores forventninger til produktets potentiale var indfriet, pointerer Bjørn Albinus.

 

Det krævede en stor og målrettet indsats at introducere, markedsføre og sælge svampemidlet på nye markeder, men udviklingen siden 2001 har vist, at det var en rigtig strategi, som på alle måder har givet et tilfredsstillende resultat for Cheminova.

 

- Vi har flere nye svampemidler under udvikling, og vi regner med at kunne introducere det første af disse nye produkter i 2005/2006, slutter Bjørn Albinus.

 

Artiklen fra Magasinet kan hentes her .pdf (235 KB)

Teksten fra artiklen kan hentes her  .doc (26 KB)

 


Øvrige artikler:


 Hardi vært for Dansk Eksportdag 2004

 Nyt ukrudtsmiddel fra Cheminova

 Det bedste resultat nogensinde

 Fremtidige muligheder

 Sojarusten dukkede op i Brasilien

 Bladsprøjtning og frøbejdsning

 Flutriafol er et kendt og effektivt produkt

 Cheminovas svampemiddelforretning er en succes

 Massiv kursstigning

 Medvind for Cheminova førte til opjustering

 Auriga Magasinet nr. 3, november 2004


Forsiden Aktionærinformation Auriga Magasinet Arkiv 2004, nr. 3 Cheminovas svampemiddelforretning er en succes

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info