Auriga Industries A/S
dot
dot

International: En region under forandring

Oprettet dato: 30. september 2011

Mats Edh, President Region International

 

 

Mats Edh (t.v.), Yuri Berdnik (midt for) og Jesper Eichen (t.h.) på besøg hos
landbrugsrådgiver i Ukraine.

 

Anbefaling af Cheminovas produkter i kakaoavl.

 

Introduktion af Cheminova og vore produkter til kakaodyrkere i Indonesien.

 

Medarbejdere i team International.

Det meget store marked i Region International betyder næsten uendelige muligheder for Cheminova. Med afsæt i flere store forandringer, der har fundet sted i år, træder regionen for alvor ud af skyggen fra sine traditionelt større søstre, Europa, Nordamerika og Latinamerika.

 

Stor. Kompleks. Og umådelig interessant. Sådan karakteriserer Mats Edh i korte vendinger den region, han nu i 3 år har været ansvarlig for. Regionen består af markederne i Asien, Afrika, Mellemøsten, CIS-landene og Australien – en broget samling med ét træk til fælles: De er ikke en del af Cheminovas øvrige tre regioner. Deraf det lidt diffuse navn ’International’.

Stort potentiale

Markederne udgør samlet en meget betydelig del af verdensmarkedet for plantebeskyttelsesmidler. For Cheminova er de dog stadig relativt uudforskede. I 2010 udgjorde omsætningen i regionen således kun 5% af koncernens samlede omsætning. Potentialet er dog meget større.

 

- 40% af salget i Region International bestod sidste år af nye produkter/formuleringer og salg på nye markeder, beretter Mats. - Mange af markederne i regionen er under udvikling, og det vil give mange nye muligheder de kommende år.

 

Allerede i år er der sket store ting og sager. Australien, som tidligere var i region med USA og Canada, blev indlemmet i Region International pr. 1. januar, fordi der skulle øget fokus på forretningen i det nordamerikanske.

 

Derudover indgår Indien nu i regionens tal. I 1. halvår i år stod Region International for hele 21% af koncernens samlede omsætning. Ændringerne har dermed mere end firdoblet omsætningen i regionen – til Mats’ store tilfredshed.

 

Tæt samarbejde med Indien

Øget integration og samarbejde er på dagsordenen i forhold til Cheminovas datterselskab i Indien. - Vi er begyndt at arbejde tættere sammen med vores indiske kolleger om alt lige fra udvikling til produktion, fortæller han.

 

- I Region International er vi desuden i gang med at klarlægge, om nogle af de produktmuligheder, Cheminova Indien forfølger, også kan udnyttes på andre markeder i regionen, bl.a. i Sydøstasien. Vi er også ved at undersøge, om vi kan øge eksportaktiviteterne ud af Indien.

 

På vej frem i Afrika

Ud over Indien og Australien har Cheminova lokale organisationer i Rusland, Ukraine, Taiwan og Kenya, mens de øvrige markeder dækkes gennem eksportsalg til importører. Seneste skud på stammen er repræsentationskontoret i Kenya, der har styrket positionen i Østafrika.

 

- Generelt kan man sige, at vi har en stærk position og høj markedsandel i de lande, hvor vi har egne organisationer og stærke produktprogrammer. I andre lande betyder registreringssystemet og konkurrenceforholdene, at det er svært at få en fod indenfor, fortæller Mats.

 

Der er dog undtagelser til reglen. Japan, hvor det generelt er dyrt at få tilladelse til at sælge sine produkter, er vores største marked i Asien efter Indien. Og i Kina, som vi normalt tænker på som storproducent og eksportør af billige produkter, er vi begyndt at sælge gamma-cyhalothrin. - Det er så stort et marked, at vi ikke kan ignorere det.

 

Vi har lagt langsomt ud – vi skal først lære distributionssystemet at kende og finde ud af, hvordan vi griber opgaven an, siger Mats.

 

Geografiske udfordringer

Adspurgt om de største ledelsesmæssige udfordringer i sit job nævner han to ting: Geografien og mangfoldigheden i Region International.

 

Regionen dækker for det første over et enormt område. Efter tilføjelsen af Australien er tidsforskellen fra den ene ende af regionen til den anden oppe på 10-11 timer – svarende til halvdelen af verden. Det giver lange transporttider og ofte forsinket kommunikation på tværs.

 

Mats selv er baseret i Schweiz, da han samtidig er direktør for datterselskabet Pytech. For nylig skulle han mødes med sine australske kolleger. De besluttede at mødes på halvvejen. Det var Bangkok! Det siger noget om størrelsesforholdene.

 

En region der har alt

Mangfoldigheden er et andet udfordrende aspekt ved arbejdet i regionen. - Vi har alt, konstaterer Mats. - Alle afgrøder, alle plager. Og markederne er på forskellige udviklingsstadier.

 

Den høje grad af kompleksitet sætter pres på vores registreringsgruppe, som skal prøve at forstå de enkelte markeders forskellige behov og bibeholde overblikket over tilgængelige studier for hvert produkt.

 

Men mangfoldigheden er også noget af det, der gør regionen virkelig interessant. Det er en helt ny verden – ikke kun for mig selv, men på mange måder også for Cheminova.

Forsiden Aktionærinformation Cheminova-artikler International: En region under forandring

dot Søgning dot Siteindeks dot Sitemap dot Printversion dot Hjælp dot
dot
Auriga Industries A/S Postboks 9
DK-7620 Lemvig
Tel. +45 7010 7030
Fax +45 7010 7031
info@auriga.dk Disclaimer notice
Website info